Boost fra bunden

Onsdage kl. 18.00 – 19.15

Svaneke Yoga Shala - Gruset 1 - Svaneke
10 gange, Uge 38-41 og 43-48, Pris kr. 1.250
Tilmelding og spørgsmål på tlf. 26185801

Tilbydes også som 3 timers inspirationsworkshop og kan bookes af gruppe.

Bevidst bevægelse der booster din kontakt til bækkenbunden og arbejder dig frem mod en stærk kerne og krop gennem kvalitative øvelser.

Du starter med at etablere en forbindelse mellem dit åndedræt og din bækkenbund, og herefter inddrager du gradvist flere muskelgrupper, så din bund forbliver nærværende og funktionel under styrketræning, balance og løft. Der bruges bolde, elastikker og vægte til at understøtte træningen.

Undervejs får du indsigt i bækkenets og bundens anatomi, som kan støtte din forståelse i de praktiske øvelser. Der er fokus på elasticitet og den kraft der kan opstå, når du er vågen i kroppen, og musklerne kan samarbejde under både forkortelse og forlængelse. Måske du er stærkere end du tror!

Når din sunde bund bliver boostet af aktivitet og styrke i resten af kroppen, kan din kropsholdning forandre sig, fordøjelsen påvirkes og din seksualitet blomstre op. Forskning viser desuden, at stærk røv giver skarp hjerne. What’s not to like.

Her er plads til individuelle forskelle og vejledning, grin og prutter. Velkommen på holdet!

Skulder og nakke

Onsdage kl. 16.30 – 17.45

Svaneke Yoga Shala - Gruset 1 - Svaneke
10 gange, Uge 38-41 og 43-48, Pris kr. 1.250kr.
Tilmelding og spørgsmål på tlf. 26185801

Når du ønsker at erstatte anspændthed, tyngde, træthed og hovedpine med lethed, styrke og velvære.

Det er bevidst bevægelse for hele rygsøjlens forløb, skulderled og brystkasse med fokus på elasticitet, lindring og aktivering af ‘glemt’ muskulatur.

Du arbejder også med kropsholdning og skulderbæltets sammenhæng med resten af kroppen. I bækken og hofteled kan du hente støtte og styrke i større muskelgrupper og derved aflaste skuldre og ryg. Ved at blive bevidst om hænder og kæbeleddets indflydelse på nakkens stilling, kan du mindske gener omkring hovedet.

Du får små portioner af anatomisk viden undervejs som understøtter og bliver konkret gennem øvelserne. Din krop bevæges i retning af mere hensigtsmæssige akser, og du vil i højere grad kunne mærke, når du har behov for bevægelse eller stillingsskifte.

Her er der plads til individuelle forskelle og vejledning plus grin og samarbejde. Velkommen på holdet!

Naturlig træning

Tirsdage kl. 17.15 – 18.30

Kyst og Skov - Øst Bornholm

Fra Uge 19 - Pris kr. 125/gang

Kom de når du kan og tilmeld med sms og betaling til tlf. 26185801. Ring eller skriv gerne med spørgsmål.

Lokationerne skifter fra gang til gang og annonceres løbende her, på facebook/instagram og kan modtages på sms.

28. Juli, Svenskehavn, Mødested: P-plads ved Svenskehavnsvej, Årsdale/Nexø

4. August, Hammerslet, Mødested: P-plads ved Vigehavn, Svaneke

11. August Høl, Mødested: P-plads ved Mor Markers Gænge, Listed

18. August, Skoven, Mødested: P-plads ved Skolekrogen 8, 3740 Svaneke

1. September, Paradisbakkerne, Mødested: P-plads forenden af Oksemyrevejen, Årsdale

8. September,

Stærk og kropsbevidst træning, der giver ro i sjælen.

Når du gerne vil opnå en stærk og balanceret hverdag eller supplere anden træning med et udendørs alternativ, der udfordrer kroppen som helhed.

Du starter med at vække dine led og sanser gennem et flow af bevægelighed, hvorefter du er klar til at udfordre din styrke, dit kredsløb og din balance. På klipperne går, klatrer eller springer du, som du kan, bruger stenvægte og finder hvile på venlige plateauer. I skoven bruger du grenpagajer og træstammer til at arbejde på, fra og imod. Du runder af med et velfortjent og roligt hvil.

Træningsforløbet er varieret, vi bevæger os i området og bruger de naturlige redskaber og det terræn, som stedet byder på. Det er altid muligt at graduere øvelserne, så de passer til dig - tøv ikke med at ringe, hvis du har spørgsmål.

Her får du også et naturligt fællesskab og mulighed for at følge årstiden på nært hold. Vi møder forunderlig fauna og flora undervejs og deler det med hinanden. Sanserne bliver vakt igennem duft og lyd, ujævnt underlag og smukt udsyn. Velkommen på holdet!

Stærk morgenstund

Onsdage kl. 8.30 – 9.45

Skolekrogen 8, Ibsker/Svaneke
Genstart til september, Pris 125 kr./gang
Tilmelding og spørgsmål på tlf. 26185801

Til dig der gerne vil i gang fra morgenstunden og gå til resten af dagen med nærvær, kraft og jordforbindelse.

Du starter med opmærksomhed til dine led igennem rolige og blødgørende bevægelser. Herefter bliver tempoet mere dynamisk, og du får varmen i øvelser, der udfordrer styrken i både din kropskerne, ydre muskulatur og balance. Du bliver guidet til at engagere bækkenbund og åndedræt både stående og på måtte for til slut at runde af med gode stræk og et lille hvil.

Der er både variation og genkendelighed fra gang til gang. Vi bruger bolde, elastikker, vægte og cirkeltræning til at støtte, strukturere og udfordre træningen.

Dette hold er vinterhalvårets indendørs pendant til Naturlig træning. Dog starter og slutter vi sæsonen med at træne udelukkende eller delvist ude.

Velkommen på holdet - også med morgenhår!

Bevæg dig glad

Fredage kl. 14.15 – 15.00 i april, maj, juni 2026

Ved Svaneke Fyr/Sankt Hans Bålet
50kr/gang – tilmelding ikke nødvendig

OBS - AFSLUTTET FOR DENNE SÆSON

Et skønt potpourri af bevægelighed, styrke og varme krydret med leg og nærvær. Vi arbejder hver for sig og sammen og bruger bolde og andre redskaber til at få kroppen og humøret i glade svingninger.

Her kommer du, som den du er og deltager, som du kan i de skønneste omgivelser lige ved havet. Tag naboen i hånden, hop i tøj til vejret og BEVÆG DIG GLAD i fællesskab.

Medbring egen måtte og drikkedunk. Velkommen!